avh.dk

Velkommen Til Alslev Vester Højst Jagtforening

Alslev Vester Højst jagtforening er etableret 16. marts 1933, dengang som Alslev Jagtforening. Igennem de sidste godt 90 år er der sket mange ændringer og tiltag, og i dag finder vi vores primære arealer i Vester Højst og Hynding, oplandet omkring Øster Højst. Vi er en lille forening, hvor de fleste medlemmer har afsæt i Øster Højst og opland. Foreningen er under Danmarks Jægerforbund.

Jagtforeningen har i årets løb en række aktiviteter, som er relateret til medlemmernes ønsker. Vi afholder årligt tre fællesjagter med hagl på vores arealer, en til to åbne rævejagter, samt er der mulighed for individuel jagt på råbuk og kronvildt. Desuden bliver der med jævne mellemrum afholdt sociale arrangementer, hvor medlemmerne kan mødes og være sammen om deres fælles interesse.

Bestyrelsen består af syv medlemmer, hvilke vælges på den årlige generalforsamling. 

Tilknyttet foreningen er vores hjemmeside www.avh.dk, samt en facebookgruppe, denne dog kun for medlemmer af jagtforeningen. 

Ved yderligere interesse, eller ønske om medlemskab, rettes kontakten til vores formand. Medlemskab i Alslev Vester Højst Jagtforening kræver en medlemskab ved Danmarks Jægerforbund.

Bestyrelsen og dennes medlemmer finder du her: Bestyrelsen

Under kalenderen kan du finde datoer for jagter, samt frister for udlejning af kronvildts-, bukke- og senest andejagt. Følg linket her: Kalender